Klinik Den Hvide Lotus i Odense massage fysioterapi gravid Healing Clairvoyance
Klinik den Hvide Lotus

Gode Råd til Gravide

af fysioterapeut Camila C. S. Ottesen

Gode råd til gravide i varmen

Hver sommer stiger temperaturen og mange gravide bliver enten utilpasse eller får svært ved at sove om aftenen pga. varmen.

Her er 5 enkle og nemme råd til dig, som døjer med varmen:

  1. Fodbad:
    En lille nem ting, du kan gøre, er at give fødderne et køligt fodbad. Virkning: kortvarigt og det er kun fødderne som får det godt
  2. Et kølende bad:
    Tag et kort køligt bad med lidt sæbe, så du vasker sveden af.
    Sveden på huden lukker porene af, og derfor har kroppen svært ved at komme af med varmen. Brug kun koldt-lunkent vand så kroppen kan komme af med varmen.
    Virkning: Effektivt og nemt
    VIGTIGT: Vandet må IKKE være for varmt.
  3. Sengetøj:
    Der kan i mange forretninger efterhånden købes kølende sengetøj, som er vævet af materiale, som føles køligt mod huden. Det fåes både som lagen, topmadras og dynebetræk.
    (Kig efter varer med symbolet for frost)
    (Skriv til mig, hvis du ønsker navnet på et firma, som sælger alt ovennævnte til billig pris)
  4. Ventilator:
    På de rigtig varme dage, hvor luften står helt stille, kan det være rigtig svært at falde i søvn. Løsningen på det er at få en ventilator til at skabe rørelse i luften. Når luften flytter sig hen over huden, så mærker kroppen det, som en kølende effekt.
    Det føles rart og dejligt, at kroppen endelig kan slappe af, give slip og falde i søvn.
  5. Gardiner/markiser:
    Inden du tager hjemmefra om morgenen, så sørg for at dine gardiner og/eller en markise er trukket for vinduerne. Tricket er nemlig IKKE at lade varmen komme indenfor.
Gravid massage fysioterapi træning til gravide i Odense

Bliv kvit med generne i din lænd og ryg

Der er rigtig mange gravide, som lider af gener i bækkenet, lænden, øvre ryg og/eller nakke. Til tider med spændingshovedpine til følge. Måske har du allerede haft det inden graviditeten, men så bliver det ofte værre, gr. den øgede kropsvægt og de løse ledbånd under graviditeten.

Der er 3 gravide klienter på 26 år som IKKE har fået korrigeret deres kropsholdning inde hos mig. Det siger lidt om problemet.

Min erfaring er, når kropsholdningen bliver korrigeret, så forsvinder mange af symptomerne i både ryggen og bækkenet. Selvfølgelig ikke altid, for der kan være andre ting, som gør sig gældende. Mit gode råd til dig, som gravid er at lave denne lille øvelse:

Bliv din dårlige kropsholdning kvit !!
Kig dig selv i spejlet med siden til:

Overstrækker du dine knæ ?
– eller har du et alm. bøj i dine knæ med spænding i din lårmuskel (korrekt) ?

Strutter din numse meget bagud ? Således at du også får et øget svaj i lænden? og maven bliver tung at bære ?
– eller står du med bøjede knæ, så bækkenet står korrekt i forlængelse af din rygsøjle (korrekt) ? Således at du har et naturligt svaj i din lænd og maven er tættere på dit center og føles lettere at bære (korrekt) ?

Står du kun på det ene ben (enkelt / skiftevis) ? Så hoften i den ene side (stort set altid) hænger ?
(det giver ofte smerter i lænd og i bækkenleddene).
– eller står du lige meget på begge ben, så vægten fordeles ligeligt over dine ben (korrekt) ?

Det gode – og meget simple – råd er:
Bøj i dine knæ – så du mærker spænding i din lårmuskel –
og træk numsen lidt ind under dig 🙂

Således får du den korrekte stilling i dine knæ og hofte og lænd, og undgår dermed visse gener i din lænd og krop.

Gravidmassage gravid fysioterapi afspændingsmassage graviditet Odense Fyn

Mindsk antallet af dine toilet besøg

Den evindelige tissetrang og de mange toiletbesøg:

Stort set alle gravide skal ofte tisse 2 gange lige efter hinanden – hvem kender ikke til det? 🙂
Også selvom maven ikke engang synes særlig stor endnu.

Mændene venter tålmodigt på os – osse selvom det er 4-5 gang på shoppeturen rundt i byen efter baby-ting. Vi elsker jer!

Grunden til at gravide skal tisse 2 gange, er at blæren ikke bliver tømt helt første gang. Under graviditeten bliver blæren “skubbet” bagud, pga. plads til baby, og dermed tømmes den ikke helt.

Det gode – og meget simple – råd er:
Bliv siddende efter første tisse tår – læn dig fremover – så hoften bøjer ca. 45-60 grader – tæl til 30 – og tis igen. Så er blæren helt tømt!

Gravidmassage gravid fysioterapi afspændingsmassage graviditet Odense Fyn

Træning under din graviditet

Som gravid er der behov for træning af bestemte områder af kroppen, og måske har du det osse svært ved at lave den træning, som du plejer.

Kroppen ændrer sig under din graviditet og ledbånd bliver løsere og bækkenet giver sig. Det kan for nogle gravide godt give nogle udfordringer.

Som fysioterapeut kan jeg vejlede dig til gode og sunde øvelser, og du får denne pjece med hjem efter dit besøg hos mig.

Ja, du må gerne træne under sin graviditet, men det kan være du skal vælge nogle andre relevante øvelser ift din graviditet

Hellere mange små hvilepauser end et langt hvil

Kroppen er på arbejde, når der ventes en lille ny. Alt er nyt og spændende for mor og far. Der bruges en masse krudt på forberedelsen til det lille ny familie medlem – uanset om det er en lille dreng eller pige.

ALT skal bare være KLART!

Kroppen bruger en masse ressourcer på at lave en lille ny prins og/prinsesse. Selvom mor er vant til at løbe træne, dyrke sport, går i Fitness Center m.m. så bliver hun ALLIGEVEL meget forpustet. Hvorfor det? Nu var hun jo lige i så god form inden graviditeten.

En af grundene er at blodplasmaet øges i blodet – ikke antallet af de røde blodlegemer som transporterer ilten rundt til kroppens muskler. Så der er altså det samme antal røde blodlegemer – men til en større mængde blod. Derfor kan hum lige pludselig ikke klare de samme antal trappetrin eller den samme løbetur som tidligere.

En anden grund er selvfølgelig vægt øgningen, men også at kroppen konstant er i en proces, hvor der sker rigtig mange kemiske processer og opbygning af et lille nyt individ.

Oven i hatten er der den mentale koncentration ift. rede bygning, struktur og indkøb til babyen.

JA – det er hårdt arbejde at være gravid!

Sørg nu for at få HVILET DIG! 🙂

Din krop og dit hoved trænger gevaldigt meget til pausen.

Det er langt bedre at få mange små hvil i løbet af en dag (30 min – 2 timer alt efter behov) – så du kan hvile dig mellem dagens mange arbejdsopgaver. Og kroppen kan nå at restituere fra gang til gang.

Det gode – og meget simple – råd er:
Den rigtig gode stilling for aflastning af din ømme lænd er at lægge en sammenfoldet dyne ind under dine knæ (også kaldet psoas-stillingen), så dine ben og underben er løftet.

Jo højere – jo bedre, for jo højere benene ligger (Op til 90 gr i hoften) jo mere udflades og afspændes din ømme og spændte lænd. Sådan her må du gerne ligge i 20-30 min 😉
(osse gerne længere tid).

Jeg ønsker dig et dejligt laaangt hvil :0)

Gravidmassage gravid fysioterapi afspændingsmassage graviditet Odense Fyn

Klinik Den Hvide Lotus

v/ Camila C. S. Ottesen
Vesterløkken 24, Villestofte
5210 Odense NV

Tlf: 27209066
E-mail: klinik@denhvidelotus.dk

CVR: 27750524

Åbningstider

Mandag: kl. 9.00 – 16.00
Tirsdag: kl. 9.00 – 16.30

Onsdag: kl. 9.00 – 16.00
Torsdag: kl. 9.00 – 16.30

Fredag: kl. 9.00 – 15.00
Lørdag: kl. 9.00 – 12.00

Træffetid

Jeg har ingen bestemt træffetid, men jeg ringer tilbage lige så snart, jeg kan.

Du er også velkommen til at sende en mail til mig:

klinik@denhvidelotus.dk